Når må bedrifta di rapportere på berekraft?
Det blir stilt stadig fleire krav til at bedrifter skal dokumentere berekraftsarbeidet sitt.
Sjå kva dette betyr for bedrifta
Det blir stilt stadig fleire krav til at bedrifter skal dokumentere berekraftsarbeidet sitt.
Sjå kva dette betyr for bedrifta
Berekraftsrapportering hjelper bedrifter med å vise korleis dei tek ansvar for menneske, miljø og samfunn. Det gir innsikt i risikoar og moglegheiter, og bygger tillit hos kundar, investorar og samarbeidspartnarar. I tillegg kan det styrke bedrifta sitt omdømme og konkurranseevne.
Kort sagt: det løner seg å vere open og ansvarleg.
For større verksemder kan berekftsrapportering vere lovpålagt gjennom Openheitslova og EU sitt berekraftsdirektiv (CSRD). Dette betyr at dei no må ha full kontroll over leverandørkjede sine og den totale berekraftsbelastninga. Som leverandør til store bedrifter kan du derfor bli nøydd til å levere berekraftsinformasjon, allereie før myndigheitene krev dette av deg direkte.
Reglane har vore i endring. Du kan få oversikt over lovkrav på regjeringen.no.
Ein berekraftsrapport inneheld informasjon om bedrifta si verksemd og verdikjede, korleis du jobbar med berekraft og kva tiltak de har iverksett.
Det finst ulike standardar og verktøy for berekraftsrapportering. Små og mellomstore bedrifter anbefalast å bruke den frivillige rapporteringsstandarden kalla VSME – Voluntary Sustainability Reporting Standard for non-listed SMEs. Det er også utvikla eit nordisk verktøy for VSME-rapportering (NSRS), der ein gratis kan laste ned både skjema og rettleiing på norsk.
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er EUs nye regelverk for berekraftsrapportering, og dekker både miljø, sosiale forhold og verksemdsstyring.
Målet med CSRD er å gjere berekraftsinformasjon frå bedrifter meir open, samanliknbar og påliteleg. Ein ønsker å forhindre grønvasking og gjere berekraft til ein integrert del av bedrifta sin strategi og styring.
Per juli 2025 er regelverket framleis under utforming, og for dei fleste norske bedrifter vil det kun vere snakk om frivillig rapportering.
Openheitslova gjeld for større verksemder i Norge og tredde i kraft 1. juli 2022. Den krev å at bedrifter kartlegge og informere om korleis dei jobbar for å sikre menneskerettar og gode arbeidsforhold i heile verdikjeda.
Lova gjeld for selskap som oppfyller minst to av tre kriterium:
Desse terskelverdiane må vere oppfylte to år på rad.